TRANSPORT BENEVOLENT FUND

DanishVelkommen til Storbritannien. Vi håber du vil finde dit arbejde her i landet udbytterigt og at du kommer til at nyde din tid her. I Storbritannien har vi en lang tradition for at byde de der er født i andre lande velkommen, og vi håber du vil få venner her.

Transport Benevolent Fund (TBF) er en godgørende institution (registreringsnummer 1058032), hvis formål det er at hjælpe personer hvis arbejde har med transport af passagerer med bus, tog, i luften eller til søs i Storbritannien at gøre. Midler kan ikke tilgå alle de der ikke arbejder inden for de nævnte transporterhverv, og ej heller alle de der ikke har arbejde i Storbritannien. Man skal have en bopæl i Storbritannien.

I Storbritannien yder godgørende institutioner mange forskellige former for godgørende arbejde, og regeringen giver dem skattemæssige fordele fordi de yder noget for offentligheden. De er ikke nødvendigvis religiøse organisationer, og de har ikke noget at gøre med regeringen eller arbejdsgiveren på nogen måde.

Godgørende institutioner er ikke kommercielle virksomheder: De har ikke overskud. De styres af ulønnede fondsbestyrere, men personalet er normalt lønnet.

TBF er en godgørende institution. Det er vores entydige opgave at hjælpe medlemmer og deres nærmeste familie når de har brug for det, har hårde kår, eller er i nød. Det koster £1 om ugen at være medlem, og dette dækker medlemmet og (hvis de bor sammen med medlemmet i Storbritannien) dennes partner og deres børn. I vor brochure kan man læse om fordelene ved at være medlem, og der er mange flere oplysninger på vores hjemmeside. Disse er udelukkende på engelsk. Formålet med denne folder er at gøre dig bekendt med hvad der ellers findes af materiale.

Vor ydelse kan være i form af korterevarende kontanthjælp når der opstår problemer, tilskud til ekstra lægelig terapibehandling (så som ved osteopati, naturmedicin og rådgivning), juridisk bistand (dog ikke til sager der relaterer til dit arbejde) og hjælp til omkostninger til medicinske prøver og scanninger, når sådanne ikke kan opnås hurtigt på anden vis.

Normalt kan vi ikke hjælpe ved omkostninger til operationer, begravelser, optiske hjælpemidler eller tandbehandling. Vi kan dog tilbyde nogen hjælp under særlige omstændigheder. En forudsætning for at kunne blive betragtet som godgørende institution er at vore fondsbestyrere vurderer hjælpeansøgningerne. Vi kan dog ikke love at der er hjælp til alle ansøgninger vi modtager.

Vi håber du vil melde dig ind, så du kan henvende dig til os om hjælp hvis der skulle opstå problemer medens du arbejder her i Storbritannien. Vi kan normalt trække dit kontingent direkte i din løn.

Vi træder ikke i stedet for en fagforening. Du bør også overveje at melde dig ind i en fagforening for at få hjælp hvis der opstår problemer på din arbejdsplads.

Du ønskes held og lykke. Vi ser frem til at byde dig velkommen i TBF.